Farvel og goddag

Denne blog har længe levet et skrantende liv, da jeg har været mere aktiv andre steder på nettet - især på Facebook - og det tager jeg nu konsekvensen af: Pr. d.d. opdateres bloggen ikke længere, men den får lov til at stå for eventuelt interesserede.
Der henvises til min nye hjemmeside peterholesen.dk, til deefterladte.com samt til melodikas hjemmeside - og ellers kan du følge mig på Facebook.
Tak fordi du fulgte bloggen gennem årene. Vi ses et andet sted!

Et omslag

Jeg var egentlig ret overbevist om, at det faktuelle og coole omslag til min nye digtsamling 'Jeg stiller tingene på plads' var inspireret af konceptkunstneren Joseph Kosuths arbejder og coveret til det engelske
band XTC's 1978-album ‘Go 2's amt muligvis forsiden af Paul Eluards ‘Digte’ i Einar Tassings oversættelse på Gyldendal, sjovt nok også 1978 - men siden er det gået op for mig, at forsiden til den danske udgave af Houellebecqs seneste roman, ‘Underkastelse’, måske også har rumlet et sted  i underbevidstheden?

Ankommet fra trykkeriet, udkommer snart

Selvudgiver, selvhenter

Jeg har ofte selv haft en finger med i spillet, når det gjaldt mine udgivelser, om det så er den første 7"-single med Sort-Hvide Landskaber fra 1982, godt nok udgivet på vore sønderjyske venner Jan og Bennys pladeselskab Replik Muzick, men  ellers helt igennem selvfinansieret og hjemmelavet til det seneste 13 års udgivelser med Olesen-Olesen og De efterladte på eget pladeselskab Melodika. I 2010 udgav jeg to små digtsamlinger som privatudgivelse og nu skal jeg til det igen: Melodikas lille underselskab - jeg havde nær skrevet underslæb - forlaget melodika udsender 27. november min nye digtsamling Jeg sætter tingene på plads, en lille sag på 48 sider, som forsøges solgt til den rimelige pris á 100 kr. Samme dag udsender forlaget i øvrigt også digteren og billedkunstneren claus ejners HVERDAG med digte og selvportrætter (72 sider, 130 kr.).

Begge bøger kan forudbestilles her >

Fra arkiverne: Min debutoplæsning

Første gang jeg læste op offentligt var d. 10. oktober 1986. Jeg har lige fundet pressemeddelelsen, derfor ved jeg, det er sandt. Det foregik i udstillingsstedet World's End, som jeg stod bag sammen med Henrik Bruun, Helle S. Jensen, Jan Laursen og Lars Holm. Da stedet, som havde til huse i Vesterbro-gaden Westend, havde overlevet sit første år, markerede vi det med to arrangementer. Den første dag, fredag d. 10/10, spillede dada-poptrioen Tristan T - med brødrene Jan og Bo Laursen og Benny Woitowitz - og udover mig læste Bo hr. Hansen også op. Det var endnu før Bo var debuteret som digter, endsige filmmanuskriptforfatter, men han skrev til Ekstrabladets kultursider og spillede stadig en effektiv, brutal og kantet bas i artrockensemblet Cinema Noir. Jeg spillede i Green, en forløber for Greene, og havde aldrig læst op før. 

Dagen efter, lørdag d. 11/10, læste tre 'rigtige' digtere op, nemlig Morti Vizki, Peter Laugesen og Anders Rou Jensen. Sidstnævnte var nu nok mest kendt som rockkritiker, dengang på Politiken. Og så spillede Green også. Vi var stadig en trommeløs trio dengang, så vidt jeg husker.

Jeg kan i hvert fald huske, at vi optrådte i udstillingslokalet i en skolekomedieagtig efterårskulisse, vistnok lavet af billedkunstneren Henrik Bruun og hans søster Maria. Scenen var omkranset af træer naivistisk malet på pap og på scenegulvet lå en skovbund af rigtige gulgrønne efterårblade , agern og grankogler hentet i gud ved hvilken park. Jeg husker ikke meget om min egen optræden, endsige hvad jeg læste op - det var vel nogle af mine tidlige digte, et vaklende sted mellem patos og forsoning - men jeg husker Laugesens oplæsning: Han går frem og tilbage på den lille scene foran det næsten andægtige, stille- og stolesiddende publikum, og på et tidspunkt bøjer han sig ned og samler en kogle op i sin ledige hånd - den anden er selvsagt optaget af den digtsamling, han læser op fra - og vandrer så rastløs videre, indædt mumlende, indtil han lige pludselig kyler koglen henover hovedet på publikum og ud mod udstilingsruden. Der gik et sus igennem os. Se, dét var en god oplæsning!

Året efter udgav World's End bøger med både Bo hr. Hansen og Peter Laugesen, men selv debuterede jeg først i bogform langt senere, nemlig i 2004.