Møntvask

I dag skulle jeg så til det igen, på møntvask. Misforstå mig ikke, jeg holder meget af at gå på møntvaskeri. I de første år efter at jeg var flyttet hjemmefra, sørgede jeg altid at tage vasketøjet med, når jeg nu alligvel tilfældigt kom forbi min mor og far derhjemme i parcelhuskvarteret. Så vankede der også altid et måltid varmt mad. Da jeg siden flyttede til København i begyndelsen af firserne, blev det på møntvaskerier, jeg vaskede mit tøj og brugte min tid. I de første år på Vesterbro boede jeg i Brorsonsgade, så det var derfor naturligt for mig at benytte møntvaskeriet på hjørnet af Vesterbrogade og netop Brorsonsgade. Det ligger der endnu. En gang i slutningen af firserne blev det dekoreret indvendigt af nogle Poul Gernes-elever - sådan ser det i hvert fald ud - men bortset fra det, ligner møntvaskeriet sig selv. Der er nok kommet et par nye maskiner og klientellet ser også lidt anderledes ud. Jeg har indenfor de seneste par år benyttet det et par gange. Da jeg for snart 15 år siden så flyttede med familien i hus på landet, fik jeg for første gang egen vaskemaskine. Det var det mest praktiske, ja faktisk nødvendigt, for der ligger ingen møntvaskerier syd for Sorø. De seneste fem-seks år har den igen stået på tøjvask i vasketerier. For det meste har jeg brugt Istedgades Møntvask. Her har jeg ofte medbragt min bærbare og dér i ventetiden fået skrevet lidt. Min kommende digtsamling og ditto roman er blevet bearbejdet dér. Det mest berømte - og eneste? - møntvaskeri i dansk litteratur er Gl. Kongevejs Møntvask, udødeliggjort af Dan Turèlls linje: At være beat er at sidde i et automatvaskeri på Gl. Kongevej og pludselig høre Gregory Corsos stemme komme ud af tørretumbleren. Siden har kritikeren og digteren Lars Bukdahl ofte benyttet og lige så ofte omtalt samme møntvaskeri på sin blog. Desværre har Lars for nylig fået egen vaskemaskine. Det er et stort tab for hans meget ofte læseværdige blog. På det seneste har jeg især benyttet mig af møntvaskeriet Aladdin på Christianshavn - i samme gade, som Nils Lassen boede i, dengang jeg overnattede hos ham i 83 og vist var inde og høre The Fall - og således også i dag. Iført mine Føtex-joggingbukser, min Solid-hættetrøje og gnnemslidte sneakers, men også min nye morfar-sixpence, lignede jeg enten en lidt kikset hipster eller en wanna-be pusher, men når man går på møntvask, gælder det om at få stoppet så meget tøj som muligt. ind i maskinen. Også de jeans man ellers nødigt tager af. Den ligger vist i øvrigt stadig der på Vester Fælledvej, møntvasken med det fornemmeste skilt og navn, Vascomat. Jo, jeg holder meget af at gå på møntvask, alene ordet.