I forbindelse med tømning af en fugtramt kælder er jeg stødt på mine arkiver. Jeg er et både sentimental anlagt og pertentlig væsen, men samtidig også et rodehoved. Jeg gemmer alt, men glemmer det så igen. Jeg sætter det i ringbind og putter i arkivkasser, men ellers er der ingen systematik i sagerne og - værst af alt - jeg passer ikke godt nok på arkivalierne. Det er passende, men også dumt at stille fortiden i en tvivlsom kælder, og nu sidder jeg her med fugtskadede beviser for de seneste 30 års foretagsomhed: Breve, notesbøger, kalendere, regnskaber, avisudklip og negativer. Jeg kunne have sparet mig og smidt tingene væk med det samme.
søndag den 4. oktober 2015
Lejlighedsvist politisk lejlighedsdigt
de forargede
de fornærmede
de fortørnede
de forskrækkede
de forurettede
de forsmåede
de forslåede
de forbigåede
de fnysende
de flæbende
de frådende
de forvirrede
de fortvivlede
de frustrerede
de forkuede
de forskræmte
de forsvundne
de fortabte
de faldne
de færdige
de frisatte
de fallerede
de forgældede
de forsømte
de fordømte
de forsørgede
de forbenede
de forstokkede
de forkrampede
de firkantede
de fornærede
de forvænte
de forslugne
de forædte
de forstoppede
de forsumpede
de forstyrrede
de forulempede
de forsnævrede
de fobiske
de fjendske
de forgiftede
de foregøglede
de fordummede
de fordomsfulde
de fanatiske
de følgagtige
de fanebærende
de fortidsforelskede
de fremmedfjendske
de fremtidsforskrækkede
de fornærmede
de fortørnede
de forskrækkede
de forurettede
de forsmåede
de forslåede
de forbigåede
de fnysende
de flæbende
de frådende
de forvirrede
de fortvivlede
de frustrerede
de forkuede
de forskræmte
de forsvundne
de fortabte
de faldne
de færdige
de frisatte
de fallerede
de forgældede
de forsømte
de fordømte
de forsørgede
de forbenede
de forstokkede
de forkrampede
de firkantede
de fornærede
de forvænte
de forslugne
de forædte
de forstoppede
de forsumpede
de forstyrrede
de forulempede
de forsnævrede
de fobiske
de fjendske
de forgiftede
de foregøglede
de fordummede
de fordomsfulde
de fanatiske
de følgagtige
de fanebærende
de fortidsforelskede
de fremmedfjendske
de fremtidsforskrækkede
fredag den 2. oktober 2015
onsdag den 30. september 2015
VIRKER IKKE
Gennem længere tid har der hængt et skilt i vinduet til indgangsdøren, VIRKER IKKE, og nu i dag da jeg cyklede forbi, kunne jeg se, at de havde fjernet alt interiøret og med nedbrydningshamre og hvad ved jeg var i gang at fjerne fliserne på væggene og gulvet. Det er trist. Jeg nåede aldrig selv at bruge stedet, men hver gang jeg har passeret det gadehjørne de sidste par og tredive år, har jeg tænkt på Dan Turèll og hans nyklassiske linjer fra Manuskrifter om hvad som helst: At være beat er at sidde i et automatvaskeri på Gl. Kongevej og pludseligt høre / Gregory Corsos stemme komme ud af tørretumbleren / At være beat er at løbe hen til en boghandler for at stjæle en blok og en /speedmarker for at kunne skrive denne tilstand”. Flere og flere af Københavns gamle og godt nedslidte møntvaskerier lukker i disse år, og det er en skam. Jeg holder meget af disse steder. Møntvaskeriet i Istedgade lukkede tidligere i år, da ejeren, som åbenbart var tysk krigsflygtningebarn, døde (og her har jeg siddet og skrevet, mens jeg vaskede mit tøj). Men sådan går det. De fleste, selv unge studerende som lige er flyttet til byen fra provinsen, har fået installeret egen vaskemaskine og tørretumbler i lejlighederne. For mig var møntvaskeriet på hjørnet af Gl. Kongevej og Tullinsgade et national cultural landmark, som både havde fortjent fredning og en lille, diskret bronzeplakette på facaden: Her skrev digteren Dan Turèll sit digt ’At være beat’. Nu er han død, men vaskemaskinerne kører videre’. Men sådan skulle det ikke være.
Foto lånt fra: https://www.kbhby.dk/m%C3%B8ntvaskeri.tag
torsdag den 24. september 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)

