Overvejelser i anledning af udsigten

En gang, det var vel i slutningen af firserne, mødte jeg tilfældigt maleren Erik August Frandsen på cykel i et lyskryds på Vesterbro. Jeg spurgte ham, hvad han havde gang i, og han fortalte mig, at han var i færd med at flytte til Bruxelles. “Hvad sker der i Bruxelles?”, spurgte jeg lettere skeptisk. “Ingenting,” svarede han “det er derfor jeg flytter dertil”. Tænk, det synes jeg var et godt svar.
Jeg står og vasker op i køkkenet i mit nye hjem på 3. sal (Ja, alle mine sange er selvbiografisk science fiction) og betragter udsigten. Byen ligger, lidt ligesom min jyske fødeby, nede i et hul, så bag etageejendommene i baggården hæver horisonten med omegnens marker sig (Naturen ligger så at sige oven på kulturen). Jeg vil derfor kunne overvære årtidernes skiften, hver gang jeg står herude og laver mad eller vasker op. Det er rart at vide. Ellers er der ikke meget at skrive om. Jeg ville aldrig have gættet på, at jeg skulle bo i netop denne by. Den sædvanlige blanding af impulser, tilfældigheder og praktiske beslutninger har ført mig her til. Fra 1. sal i en mindre, sjællandsk provinsby til 3. sal i en lidt større, sjællandsk provinsby. Provinsen bliver faktisk mere udtalt jo større byen er, det er efterhånden min erfaring. Nå, jeg har nu bosat i en af byens bedre gader. Her er træer, altaner, en cafe, et godt kebabcafeteria og sågar en Kino med et 50´er neonskilt på facaden. Med lidt god vilje kan her minde lidt om Berlin. Og så er gaden strategisk godt placeret mellem centrum og stationen og dermed vejen væk. Flere togafgange i timen. Mod øst, vest og syd.
Under alle omstændigheder er det jo bare et sted. Her sker ingenting. Det er vel derfor, jeg er flyttet hertil.