onsdag den 9. april 2014

Firserlort

Vækst er en voksen mod nul, som jeg skrev, da jeg var meget ung, og dén dag ville skrive et politisk digt.

torsdag den 20. marts 2014

Replik til de stramme læber, men osse til de slappe

Man kan være uforsonlig i sin uforsonlighed og man kan kan være uforsonlig i sin modstand mod det uforsonlige. Det sidste har nok min største sympati, men allerhelst vil jeg bruge min tid på helt andre kampe: Livet fx, osse selvom det er en kamp, der aldrig kan vindes.

Ikke Orson

Der er ingen
enkeltstående
forklaring
på alt
hvad der
er gået
galt
i dit liv.
Der er ingen
barndommens kælk
som nu, lige nu, fortæres
af flammerne
mens filmen toner ud.
Der er så mange forklaringer
oftest modstridende
at du skal bruge hele dit liv
på at opklare og forstå
hvor det gik galt
og hvorfor
men du kan også vælge
at lade være.
At lade det ligge.
Ja, lad det ligge,
kom her!

Om og af gårsdagens fødselar

Dan Turèll I:
Da jeg i 1980 interviewede Dan Turèll til gymnasiebladet Primus hjemme i Vejle, spurgte jeg ham, hvad han forestillede sig at skrive, når han blev gammel, og han svarede, at han ikke regnede med at blive særligt gammel, det blev mændene i hans familie ikke ("kvinderne er til gengæld ret seje"). Jeg har siden tænkt på, at den erfarne og vise digter jeg benovet sad over for den dag, ret beset kun var en yngre mand i midten af trediverne, og at hans udsagn nok var flot og også skulle vise sig at holde stik, men at han vel ikke selv forestillede sig kun at skulle blive 47 år gammel. Det er ingen alder. Han nåede meget. Og mere end de fleste digtere, men stadig er 47 år ingen alder.

Dan Turèll II:
Jeg spurgte også - på mit famlende jyske: "Kan man så leve fedt af at være digter?" - og replikken faldt prompte, gnistrende: "Man kan ikke leve fedt af at være digter, men det er fedt at leve!". Og det er det.