søndag den 29. marts 2015

Lykken er at vide, at man er lykkelig


Modtagelse III

Politiken giver under overskriften "At gide eller ikke gide" 4 stjerner til min roman, og anmelderen Mikkel Krause Frantzen kalder bogen "lille, fin og humoristisk" og mener at den er "skrevet på en måde, hvor der ikke spildes ord på det overflødige ... det er en konstaterende, men casual stil, den er meget fåmælt og afmålt på samme tid."

lørdag den 28. marts 2015

Modtagelse II

Berlingske anmelder Et hus er ikke et hjem og giver 4 stjerner.
Søren Kassebeer skriver bl.a. "... det er svært ikke at holde af Peter H. Olesens ligefremme, afdæmpede, uhysteriske måde at skrive en ikke i sig selv særlig bemærkelsesværdig skæbne frem på.
Selvvalgt næsten-ensomhed. Betragtninger om verden. Fornemmelser af en ny begyndelse, der så måske alligevel ikke er en ny begyndelse. Glæden ved at betragte de andre på afstand og egentlig have det godt nok med det.
»Et hus er ikke et hjem« er hurtigt læst, et lille kig ind i et andet menneske, et vindpust i den store og evige strøm af ord og bøger. En fin lille roman."

Læs hele anmeldelsen her >

fredag den 27. marts 2015

Modtagelse



















Dagbladet Nordjyske giver 4 stjerner til min nye roman, Et hus er ikke et hjem, som udkommer i dag, og anmelderen Jens Henneberg skriver under overskriften "Ret megen charme" bl.a.:
"Peter H. Olesen har sin egen specielle fortællemåde eller stil, om De vil, som han så glidende fører Anders og hans lille verden frem på. Måske beror det på, at Olesen fortæller i præsens. Det gør de små sekvenser, som bogen består af, meget nærværende, ligesom der kommer noget improviseret over dem. Et fint menneskeportræt toner frem."

torsdag den 26. marts 2015

Jeg foretrækker at fatte mig i korthed

- om min metode (jeg har ikke en metode)

Jeg skriver kortfattet, episodisk og ofte abrupt, når jeg skriver prosa. Og således også i min nye roman, Et hus er ikke et hjem.  De mange afsnit af højst to-tre siders omfang er mere nedslag i hovedpersonens liv og tanker end egentlige kapitler. Jeg værgrer mig mod at kalde det minimalisme. Skal der absolut påstemples et mærkat, kan det vel kaldes en art stiliseret realisme.
Under at overdrive kan man kalde det en rimelig usmykket prosa. Der er en del konkreter og detaljer i teksten, men jeg arbejder sjældent med udfoldede sansninger og udførlige beskrivelser, ej heller med metaforer og symboler. Udover at min hovedperson, en egen fyr, hedder Anders. Loftet er til gengæld bare et loft. Eller rettere: det er ikke op til denne forfatter at bestemme.

Du kan ikke undgå plottet. Så meget har jeg indset. Jeg har nedtonet min plotlede, men jeg ved også, at dramaturgien ikke er min force, fordi den ikke har min allerstørste interesse. Og omvendt. Så ikke alt hænger sammen i romanen. Noget stritter. Der er løse ender. Vi får ikke alt fortalt. Noget er overladt til læseren. Hun må selv sammenfatte. Om nødvendigt. Jeg tror ikke, læseren er et tomt kar som skal fyldes. Hun ved noget i forvejen, hun skal ikke have alt fortalt. Og jeg ved ikke alt. Så meget ved jeg. 

Det er også en sjov roman. Det håber jeg virkelig, at jeg ikke er den eneste som synes.