torsdag den 13. december 2007

Årets Oscar



Årets plade for mig er nu nok Oscar Danielsons forunderlige "En Bild av Lycka Att Spara på" (mere om den en anden gang!). Skulle jeg nævne andre gode plader fra i år kunne det være Ryan Adams´ "Easy Tiger", The Nationals "Boxer", People Press Plays debut af samme titel, Mouritz/Hørslev projektet og deres rigtig fine, moderne viseplade "Så er det sagt" og den originale og indtil videre sørgeligt oversete "Hvem er jeg?" med Bo hr. Hansen og Nils Lassen.
Og så har jeg ikke endnu fået lyttet ordentligt til Arcade Fire og deres "Neon Bible" (inciterende, insisterende og indimellem lidt irriterende), Robert Plant & Alison Krauss´overraskende samarbejde på "Rasing Sand" og Iron & Wines "The Shepard´s Dog" - og jeg skal da også have købt Efterklangs "Parades". Sådan er der så meget.
Der er sikkert mange andre fine albums, som jeg af tid- og pengenød ikke har fået ørerne op for, så tøv ikke med at komme med forslag!

Tilføjelse dagen efter:
Hov, jeg glemte sørme CS Nielsens robuste og rustikke "Against the Dying of the Light", den har jeg også lyttet rigtig meget til!

1 kommentar:

  1. Det skulle være de sidste 4 numre på en koncertplade: Healing The Divide – a concert for Peace and Reconcilliation. Her spiller Tom Waits sammen med Kronos Quartet. Resten af skiven kræver nok at man har en eller anden zen buddhistisk tilgang til livet og hvordan Tom Waits er havnet i den sammenhæng har jeg ikke helt genneskuet, men han er vittig og raspende som sædvanlig. Tak for tippet med Oscar Danielson - er nu flere hundrede kroner fattigere...

    SvarSlet