Et slags liv (Graham Greene) Åbenhjertige fortielser (Tom Kristensen) Eftersyn (Mogens Andersen) Et liv genoplevet i erindringen (Johanne Luise Heiberg) Det uperfekte menneske (Jørgen Leth)
Og her fem titler på erindringer, der ikke burde være publiceret. Hov, hov… det skal jeg vist ikke sætte mig til dommer over! Anyway…
Livet er et kick (Morten Andersen) Her er fjernsynet (Carsten Fischer) Tillykke med din krise! (Finn Nørbygaard) Stærk mand i Hollywood (Svend-Ole Thorsen) Livet skal ikke leves på automatpilot (Stig Rossen)
"Nødigt, men dog gerne" er en herlig titel og iøvrigt en fin bog, som jeg også overvejede at tage med på min liste. Den nu afdøde billedkunstner Mogens Andersen var forresten også en fremragende mundtlig fortæller. Umiddelbart virkede han som en lille, vindtør mand, konservativt klædt og med hinkerudetykke brilleglas, men når han først fik sat sig op på den høje stol, hvor han sad og nærmest sprællede med de meget korte ben, foldede han sig ud som en fantastisk, underspillet historiefortæller med fuld kontrol over sine virkemidler.
Der er også noget godt ved Jan Lindhardts "En biperson i mit liv". Dejlig low key i stedet for det sædvanlige Mine mange bedrifter-fis...
SvarSletJeg var meget glad for Herbert Pundiks "Det er ikke nok at overleve". Altså titlen.
SvarSletOg her fem titler på erindringer, der ikke burde være publiceret. Hov, hov… det skal jeg vist ikke sætte mig til dommer over! Anyway…
SvarSletLivet er et kick (Morten Andersen)
Her er fjernsynet (Carsten Fischer)
Tillykke med din krise! (Finn Nørbygaard)
Stærk mand i Hollywood (Svend-Ole Thorsen)
Livet skal ikke leves på automatpilot (Stig Rossen)
"Nødigt, men dog gerne" -
SvarSletsamme Mogens Andersen??
"Nødigt, men dog gerne" er en herlig titel og iøvrigt en fin bog, som jeg også overvejede at tage med på min liste.
SvarSletDen nu afdøde billedkunstner Mogens Andersen var forresten også en fremragende mundtlig fortæller. Umiddelbart virkede han som en lille, vindtør mand, konservativt klædt og med hinkerudetykke brilleglas, men når han først fik sat sig op på den høje stol, hvor han sad og nærmest sprællede med de meget korte ben, foldede han sig ud som en fantastisk, underspillet historiefortæller med fuld kontrol over sine virkemidler.