onsdag den 27. februar 2008

Johnny Madsen-titler


1. En sølvmåge lander ganske langsomt på Balticas flerfarvede lysstofrør og kikker opmærksomt ude mod havet (1987)
2. Æ kør´ o æ motorvej (1982)
3. Country sauerkraut med fede grise og Sharon Stone (1999)
4. Den blinde lotterisælger sider ganske stille på et flerfarvet lysstofrør og kigger opmærksomt ud mod havet (2001)
5. Ses vi i Slesvig (1994)

5 kommentarer:

  1. Når det kommer til Johnny Madsen, så er der intet over, intet ved siden af "Æ møt her te`en bal" - Johnny er en de meget få bluesmusikere jeg kan holde ud af høre på. Bonusinfo: jeg har arbejdet sammen med hans roadie.

    SvarSlet
  2. Nu var det også tænkt som en liste over de bedste Johnny Madsen-titler og ikke sange. Æ møt her te en bal er en klassiker, absolut.
    Bonus-info: Jeg har arbejdet sammen med hans producer.
    Og delte for 20 år siden en flaske whisky med Johnny efter en af hans koncerter på Montmartre. Madsen drak mest, men jeg gik under bordet. Midt på dansegulvet på Daddys Dancehall.

    SvarSlet
  3. Må jeg ha lov til at henlede opmærksomheden på den her ...
    http://www.youtube.com/watch?v=pmYvDyrq4x0
    Jeg havde en følelse af at være den eneste i København der syntes det var sjovt ... dengang i firserne

    SvarSlet
  4. Nej, det var sgu ikke så hip i de københavnske kredse dengang at indrømme, at man syntes at Johnny var god og sjov, men jeg lyttede nu til ham fra 1987, især de to første, mærkelige og skæve lp´er men også den tredje, mere straighte "Chinatown, Yellowmoon og den sorte fugl", som også har nogle virkelig fine tekster, der fik mig genoverbevidst om at man godt kunne skrive og synge på dansk. Min sang "Jack Kerouac i Jylland" er skrevet i 88, men udkom først på plade i 1997, hvor jeg tilegnede den til Madsen og Peter Laugesen.
    (Havde ikke set klippet før, men det må være fra det Hans Otto Bisgård-indslag fra Fanø, som først gjorde Madsen til et fænomen uden for Jylland.)

    SvarSlet
  5. Nu er jeg ikke så gammel, så jeg fandt ham først i 1. g, og det var ikke god stil at have ham stående i reolen lige før Nirvana.

    Den dag i dag har Nirvana, den der helt specielle plads, mens det er Johnny jeg lytter mest til. Specielt den konstante muterende blues, der ind til videre er nået til netop Den blindelotterisælger... og er lige over 14 min. lang.

    Ellers glasmanden og Grand Menu.

    "Man kan ikke svinge med en død kat / uden at ramme en præst"

    SvarSlet