Han sidder i kantinen og læser digte. Hver dag i middagspausen, diskret og alene ved et bord ovre i hjørnet. De andre læser BT, Ekstrabladet og gratisaviserne, mens de spiser dagens ret, bralrer op og griner larmende. De dasker godmodigt til hinanden. Fortæller nye sjofle vittigheder. Men de har bemærket ham. Ham og hans små medbragte digtsamlinger. De fniser bag hans ryg og kalder ham "digteren" men de er også lidt foruroligede. For hvad kan han så ellers ikke finde på, hvad er hans hemmelighed: Tror han, at han er mere end os, er han bøsse eller det der er værre? Det er under alle omstændigheder noget perverst svineri.