torsdag den 24. april 2008

Laugesen

Sådan er det altid når man sidder og leder efter et bestemt citat eller en særlig passage: Man finder noget andet. Meget andet og går i stå i dagen og fortaber sig i bunkerne af bøger fra alle årene. Og en anden gang skal jeg fortælle dig om dengang Peter og jeg løb side og side ned ad vejen i Brabrand for at jeg kunne nå min bus fra endestationen. Sneede det? Og jeg fik aldrig båndoptageren frem den dag og blev hængende alt for længe og gårsdagens rus stod sikkert ud af alle mine porer og pigerne var små og sad med ved bordet og kiggede op på mig og Inga var venlig og Peter havde været hos bageren og købt kager til kaffen og talte mumlende og klogt. Og det er som alt andet tyve år siden. Og jeg er lige så gammel nu som han var dengang men ikke nær så klog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar