Døden er ikke funky
Døden har ikke smilehuller
Slår ikke smut
med øjnene
Døden er ikke funky
Døden klæ'r sig konservativt
Lidt lissom Buster Keaton
i en Bergman-film
Døden er ikke funky
Døden er old school
Næsten lige så gammel
som livet selv
Døden er ikke funky
Døden er ikke et digt
Døden er døden
og dermed basta
Døden er døden
og dermed basta
hvor ved du det fra?
SvarSletEt gæt. En formodning. Kunstnerisk frihed. Rester af en nærdødsoplevelse. Vælg selv.
SvarSlet