Præsten og hans kone

Præsten og hans kone sidder i toget
Præsten der ikke længere er præst men politiker
og hans kone sidder i toget
De sidder i min kupé, skråt over for mig
Jeg forsøger at finde plads i en anden kupé
men alt er optaget, det er nær
en højtid, alle er på vej
hjem til familien
i Jylland
pånær mig
Jeg sidder skråt over for præsten
der nu er politiker og føler en stille lede
Jeg kan være et voldsomt menneske
(Det er ikke noget jeg er stolt af)
men jeg har ingen lyst
til at slå ham, jeg har ikke trang
til f.eks. at kyle en statuette af en kirke
i hovedet på ham
og smadre hans tænder
men jeg er jo heller
ikke sindssyg, måske nok syg i hovedet
af og til men ikke på den der
diagnotiscerede måde
Jeg sidder overfor præsten
som nu er politiker og forsøger at ignorere ham
Alle ignorerer ham eller også har de
bare ikke genkendt ham
Han siger han taler folkets sag
Han påstår han forsvarer sit fædreland
men jeg ser ingen mennesker
komme hen og takke
ham dér i kupeen
Præsten og hans kone er nu faldet i søvn
i deres sæder
Deres hoveder hænger ned foran dem
som var de nakkeskudte, han ligner
en henrettet østeuropæisk diktator
og hun hans henrettede hustru
Selv i døden kan despoten ikke
skjule sin arrogance
Jeg føler en vis medlidenhed
med hans kone
Nu skal vi billetteres
og han vågner
Nu går han på toilettet
og jeg skal af
på næste station