Januar er en misforståelse, det er sandheden om januar, januar er ikke en ny start, ikke uanede muligheder i et uskrevet år, januar er gemen, en hoben dage der skal overstås, januar er udsalg og ingen penge, bevidstløse transaktioner på udpinte konti og selv har du heller intet at byde på og alt er mindst tyve år siden.
Januar er helt på sin plads, det er sandheden om januar; januar er bebudelsen om en ny start, anelsen om hidtil uanede muligheder, muligheder som er legio i et nyfødt år; januar er velment, gyldne frostglitrende dage som skærper sanserne; januar er en gave, bevidsthedsudvidende i enhver forstand og selv har du alt at byde på, selv har du virkelig stadig alt mere at byde på.
SvarSletjanuar er min fødselsdag
SvarSletJanuars hoben mørke dage er snart overstået og en saga blot .. for en længere stund.
SvarSletJanuar var frostklare dage indimellem med hårdt lys. Det var også sorte fugle på hvide marker og i træernes grafik. Sjælland var faktisk et syn og et digt. Men livet har ikke synes let!