Eske er eksemplarisk (Alene navnet: Eske. K. Mathiesen). Han skriver med lethed, humor og viden om det største og især det mindste. I sin seneste bog "Bonjour monsieur Satie" (forlaget Bebop, 2009) har han - selvfølgelig og med selvfølgelighed - kastet sig over den åndsbeslægtede kunstner, komponisten og dadaisten Erik Saties liv og værk og begået en fin, opløftende og drilsk konceptdigtsamling, som han - altså Eske, ikke Satie! - i dag modtager Kritikerprisen for. Det er velfortjent. Tillykke med det og tillykke til os!
Og må jeg så ikke også have lov til endnu en gang at anbefale "Tranedun" (også på Bebop, 2008), som samler mandens småudgivelser fra 2004- 2008 i én stor småudgivelse. Kender man ikke Eske K. Mathiesen i forvejen er det et godt sted at begynde.
Bogomslag: Per Kirkeby
Ingen kommentarer:
Send en kommentar