fredag den 23. april 2010

Apropos personer og prosa

"Jeg har intet imod prosa, men jeg har - indrømmet! - et anstrengt forhold til personerne i prosaen, som ikke er individer, men karakterer. Indimellem er personerne ligefrem testpersoner. "Med sin ret velvoksne, magre skægløse og påfaldende stumpnæsede fremtoning hørte manden til den rødhårede type og havde dennes mælkeagtige og fregnede teint". Dette kan umuligt være en beskrivelse af et menneske ved navn Gustav Aschenbach, det må være "Gustav Aschenbach" med stråhat og rygsæk og et sæt tøj af uldent stof, godt på vej til at møde sin skæbne på Lidoen ud for Venedig. Men har noget menneske nogensinde betragtet et andet menneske sådan? Næppe. Det virkelige menneske er sjældent et eksempel: på forsmåelse, indestængthed, storsind, grådighed, indbildskhed eller den rødhårede type, selv om det alt sammen kan være en del af sandheden om ham. Men så er det måske ikke personerne jeg har noget imod, men den ene person, der holder dem i sine tråde og lader dem gennemleve alskens lykke og ulykke for eksemplets skyld. Jeg har noget imod fortælleren i det høje, ligesom jeg har noget imod alle andre mennesker, der leger Gud."

Niels Frank
i Spørgespil, 2010

Ingen kommentarer:

Send en kommentar