søndag den 4. april 2010

En gulerod er det tætteste en kanin kommer på en diamant


Nej da, det har bestemt ikke forbigået min opmærksomhed, at Asger Schnacks lille ,eksemplariske en-mands-forlag Bebop for nylig har udgivet en monografi om Captain Beefheart. Bogen, der blot har titlen "Captain Beefheart" er skrevet af kulturskribenten Lars Movin og baseret på en lang telefonsamtale Movin havde med Beefheart for 9 år siden. Den bog skal jeg have bestilt, selvom jeg egentlig sjældent orker at læse bøger om musikere og sangskrivere. Jeg vil dybest set altid hellere høre musikken.
Foreløbig har jeg derfor betalt for at downloade Beefhearts fine album "Doc At The Radar Station", som jeg købte på lp dengang i begyndelsen af firserne, men siden lånte ud til en, som åbenbart glemte, hvem han havde lånt den af (jeg ved hvem du er og hvor du bor!).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar