Jeg drømte mig en drøm i nat

I nat drømte jeg titlen til min kommende roman. En roman, som jeg snarest rejser udenlands for at færdiggøre, og hvor handlingsskelettet allerede ligger parat. Titlen har imidlertid voldt mig problemer. Indtil i nat, altså. Ovenikøbet triggede titlen i drømmen endnu en drøm. Jeg begyndte - i drømmen, altså - at skrive en helt ny roman ud fra denne titel. Jeg drømte ikke bare, at jeg skrev romanen, jeg skrev den rent faktisk. Linje for linje, ord for ord. Problemet var bare, at jeg ikke havde papir i drømmen, så jeg måtte skrive på alle mulige og umulige flader. Det forekom tvivlsomt, men dog muligt. Jeg kom ret langt med min nye roman i min nye drøm, men samtidig glædede jeg mig til at vågne, så jeg kunne få skrevet disse formfuldendte linjer ned på rigtigt papir. Og jeg vågnede da heldigvis også før tid imorges, endnu før mobilen var sat til at vække mig. Og jeg kunne stadig huske romantitlen, jeg kunne huske dele af drømmen, men selve den nye romans fantastiske, koncise sætninger og enkle, men logiske handling forsvandt stille og roligt, mens jeg fortumlet og ærgerligt kom til mig selv.