Ved lidt af et tilfælde - med mindre man er en af dem der tror intet er tilfældigt - har to af de tre plader, jeg fik ind af døren i dag en fællesnævner, nemlig Daniel Lanois, og det er ellers umiddelbart to ret forskellige plader: Neil Youngs netop udsendte "Le Noise" og Harold Budd og Brian Enos ambientalbum "The Plateaux of Mirrors" fra 1980. Men et eller andet sted er fællesnævneren vel - hvis man hører til dem som søger sammenhænge - et indgående, både intuitivt og bevidst forhold til lyd.
Hvad var den tredie?
SvarSlet