Primula hed hun
og var bare
en forvokset Bellis
lidt flakkende i farven
der sidst
i september
og jeg stod med kartofler
blandt nedfaldne æbler
der hvor natten
hugger sin økse af rim
gennem alting
og så at i hende
gemmer solen sit lys
når den går ned.
s. 224 i "Når engle bøvser jazz" 1998
Ingen kommentarer:
Send en kommentar