fredag den 11. marts 2011

To digte

Uden titel

jeg lover
at jeg ikke
vil skrive om
naturen
denne gang
årstiders skif
ten, det veks
lende vejrlig
og lyset og
så videre
ingen fugle
som f.eks.
en lille bogfinke
vil komme ind i
teksten
og flakse omkring
og synge med
hver
sit
næh
denne gang skal
og må
det være anderledes
det er hermed
en aftale



Uden kittel

Kassedamen
fra Aldi
som jo bare er
en ung pige, hende
med den liljehvide hud
og de store tomme
runde øjne, hun
er blevet goth
Jeg så det
da vi stod
og ventede
på samme tog
væk herfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar