søndag den 17. juli 2011

Ting du kan lave i sommerferien

1. Læs 1 digt hver morgen.
2. Spis koldskål på varme dage (men også på kolde).
3. Bestig Himmelbjerget eller en hvilken som helst anden bakke og nyd udsigten når du kommer op.
4. Stil dig ved grænsen og læg blomsterkranse om halsen på eventuelle ankomne udenlandske gæster.
5. Besøg den lokale trælast eller planteskole men køb intet.
6. Lap cyklen. Puds den. Smør kæden.
7. Betragt ukrudtet. Det vokser.
8. Flanér i et ukendt kvarter.
9. Vask alt dit tøj og hæng det til tørre på genboens tørresnor. Det er et smukt syn.
10. Bliv hjemme men send postkort til familie og venner derude i Det Store Ukendte.

1 kommentar: