torsdag den 25. august 2011

Tumultuarisk

Tumult er navnet på et nyt magasin, som præsenterer sig selv sådan her: 
"TUMULT er et nyt dansk online magasin med udgangspunkt i journalistik, fotografi og grafik med plads til de uforudsigelige og skæve historier. Indholdet er skabt af fotografer, journalister og grafikere, der brænder for det de laver, og som har fået frie hænder til at lave lige det, de har lyst til.
Vi går ikke så meget op I hvem du, kære læser, er. Vi går mere op i at fortælle de historier, vi er bedst til at fortælle. Det skulle gerne give dig en anderledes oplevelse. Vi skriver gerne langt, giver billederne plads og lade grafikken løbe løbsk. Til gengæld får du et magasin der ikke minder om andre magasiner." 
I Tumults første nr. finder man bl.a. et længere interview med denne blogger. Journalist og forfatter Tommy Heisz, fotograf Jacob Nielsen og jeg har gået en tur i skoven, og det er udmundet i artiklen "Manden der gik nedenom og hjem".

Tumult finder du her >>
(Nej, det er ikke mig, som pryder forsiden af magasinet!) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar