"Enspænderen Peter H. Olesen gør sig åbenbart bedst i duoer. I mange år slog han sine folder sammen med sin lillebror i Olesen-Olesen, som igen og igen blev rost til skyerne og alligevel forblev at være ”Forhenværende lovende”, som en af deres sange hedder. Nu gælder det guitaristen Michael Lund under navnet ”De Efterladte”.
Duoen debuterede med en usædvanlig dårlig timing, nemlig i forsommeren, hvor solen skinnede og alle var glade, og i den tilstand var der ikke tid til Peter H. Olesens sortsyn.
Her på grænsen mellem sensommer og efterår går det straks bedre, ja det går faktisk rigtigt godt (dvs. skidt), for jøsses hvor kan denne Olesen dog bare skrue en sang sammen. Skønt rundet af firserne, hvor han debuterede i bandet med det mildest talt tidstypiske navn, Sort-hvide Landskaber, har han med årene bevæget sig over i den traditionelle sangskrivning og er i dag i liga med giganter indenfor den genre som C.V. Jørgensen, Benny Holst og Niels Skousen. Sidstnævnte har endda lavet en cover af en af Olesens sange, hvilket svarer til, at Dylan tog et nummer af et yngre talent og satte det sammen med sine egne kompositioner. Omvendt er Peter Sommer blandt Peter H. Olesens beundrere, så stafetten er rakt videre.
Allerede titlen på De Efterladtes plade, ”Traditionen utro” hedder den, viser på sin egen kringlede måde, at Peter H. Olesen på en gang gerne vil vedkende sig en lang sangskrivertradition og alligevel - med sin musikalske modermælk i det, der i sin tid hed new wave - ikke helt er i stand til det.
Faktisk har Peter H. Olesen på et tidspunkt udtalt, at han gerne ville lave en plade i den efterhånden helt glemte visegenre, og på et af pladens numre, ”Godmorgen kynisme”, lykkes det til overflod; sangen kan gå lige ind som en opdatereret udgave af Svantes Viser.
Andre steder er Peter H. Olesen ikke sluppet fri fra sin ungdoms musikalske forbilleder, der tæller navne som Jonathan Richmann og den mere akustiske udgave af The Velvet Underground. Men det er jo også godt.
Eneste indvending er, at pladen måske er lidt flosset, men når nivauet er så højt, som det er, når pladen er bedst, er et par smuttere eller tre tilgivet.
Og så er Olesens lyrik som sædvanlig så eminent, at teksthæftet er en fornøjelse i sig selv."
Duoen debuterede med en usædvanlig dårlig timing, nemlig i forsommeren, hvor solen skinnede og alle var glade, og i den tilstand var der ikke tid til Peter H. Olesens sortsyn.
Her på grænsen mellem sensommer og efterår går det straks bedre, ja det går faktisk rigtigt godt (dvs. skidt), for jøsses hvor kan denne Olesen dog bare skrue en sang sammen. Skønt rundet af firserne, hvor han debuterede i bandet med det mildest talt tidstypiske navn, Sort-hvide Landskaber, har han med årene bevæget sig over i den traditionelle sangskrivning og er i dag i liga med giganter indenfor den genre som C.V. Jørgensen, Benny Holst og Niels Skousen. Sidstnævnte har endda lavet en cover af en af Olesens sange, hvilket svarer til, at Dylan tog et nummer af et yngre talent og satte det sammen med sine egne kompositioner. Omvendt er Peter Sommer blandt Peter H. Olesens beundrere, så stafetten er rakt videre.
Allerede titlen på De Efterladtes plade, ”Traditionen utro” hedder den, viser på sin egen kringlede måde, at Peter H. Olesen på en gang gerne vil vedkende sig en lang sangskrivertradition og alligevel - med sin musikalske modermælk i det, der i sin tid hed new wave - ikke helt er i stand til det.
Faktisk har Peter H. Olesen på et tidspunkt udtalt, at han gerne ville lave en plade i den efterhånden helt glemte visegenre, og på et af pladens numre, ”Godmorgen kynisme”, lykkes det til overflod; sangen kan gå lige ind som en opdatereret udgave af Svantes Viser.
Andre steder er Peter H. Olesen ikke sluppet fri fra sin ungdoms musikalske forbilleder, der tæller navne som Jonathan Richmann og den mere akustiske udgave af The Velvet Underground. Men det er jo også godt.
Eneste indvending er, at pladen måske er lidt flosset, men når nivauet er så højt, som det er, når pladen er bedst, er et par smuttere eller tre tilgivet.
Og så er Olesens lyrik som sædvanlig så eminent, at teksthæftet er en fornøjelse i sig selv."
Søren E. Jensen
- bringes i Holbæk Amts Venstreblad/ Kalundborg Folkeblad
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar