torsdag den 26. april 2012

Romantiker

Jeg vil leve et liv her i kvarteret. Paa gaden og i de lokale barer. "Han er fremmed, men goer ingen fortraed," vil de sige, de andre stamkunder, og enkelte vil endog mene at vide, at jeg lever af min formue eller en arv, "- for han laver intet". Ind imellem tager jeg dog min notesbog frem og sidder og skriver. Det har, som jeg ogsaa forudsaa hjemmefra, vist sig, at man sagtens kan skrive paa en larmende bar. Maaske fordi jeg netop ikke forstaar sproget. De ofte hoejroestede samtaler henover disken forbliver derfor bare en slags grov og fremmed musik. Selvom det er mig, som er fremmed her. Det husker jeg altid. Og det afsloerer sig ogsaa gang paa gang, naar jeg med mine primitive ord og fagter forsoeger at bestille endnu en kop kaffe eller et glas vin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar