Høeck letlæst og i live

Jeg er i færd med at læse en af tidens vigtigste og vægtigste danske digtere, nemlig Klaus Høeck og hans nye digtsamling, "Live". Det er både tungt at læse også denne Høeck-udgivelse, tungt rent fysisk fordi  560 sider immervæk vejer til, når man sidder der i lænestolen med bogen. Men dette glemmer man, fordi det først og fremmest er let at læse Høeck, let som i letforståeligt men allermest let som i opløftende. Det letter i sjælen - eller hvad vi nu skal kalde den - at læse med her.
Jeg er endnu ikke nået langt ind i bogen, jeg tager 10-15 sider om dagen, eller når jeg ellers kan afse tid til det - og bør man ikke kunne afse tid til at læse 10-15 siders poesi hver dag? - men jeg ville allerede kunne citere igen og igen fra denne righoldige bog, der er en poetisk danmarksrejse gennem landskabet, byerne og sproget.
Lad mig nøjes med f.eks. dette:

    jeg studerer kor
tet prøver at få det til
    at stemme med vir
    keligheden - grøn
hed med grønhed bynavn med
    byskilt selvom jeg
    godt ved at det kun
fører ind i uende
    lighedens frakta
    ler jeg giver ef
ter og spiser min frokost
    i det ukendte

(s. 26)

og denne her:

spejl

    en mand stiger af
skinnebussen i borris
    det er ikke mig
    for jeg sidder o
ver for stationen i ho
    tel bundgaard og be
    tragter manden der
stiger af skinnebussen
    og som fra sin syns
    vinkel ser mig sid
de som en mand der sidder
    i hotel bundgaard

(s. 19)

God fornøjelse!