mandag den 28. maj 2012

Skab

Okay, følgende kan siges at være en fætter til et emne, som jeg før har beskæftiget mig en del med og plaget jer næsten lige så meget med (nemlig den der med hvornår man er forfatter, hvornår man kan kalde sig forfatter): Hvor mange bøger skal der til et forfatterskab? Hvornår kan man tale om et forfatterskab? Jeg har udsendt syv bøger indtil videre - den ottende kommer til efteråret - heraf er én (kun 1) udkommet på et stort, etableret forlag, tre på et lille, nu lukket kunstnerdrevet forlag og hele fire er privatudgivelser. Nej, det er vist ikke nok til et forfatterskab. Måske en -kommode?

1 kommentar:

  1. En amagerhylde med glaslåger måske? Kan det ikke med lidt god vilje kaldes et lille forfatterskab?

    Med et lille forfatterskab udelukkes de der bakser med et stort forfatterskab - dermed kan det vel også betegnes som et eksklusivt forfatterskab... hvilket har mere end én betydning.

    Et lille, men eksklusivt, fortatterskab - det er nu ikke så ringe endda..

    SvarSlet