Mit første jazzdigt (skitse)

- til Søren Kjærgaard

Nogen gange
er jazzen
så smal
at den snildt
kan kravle
op i røven
på
sig selv
men
det er
kun godt
for jo smallere
den bliver
jo mere plads
bliver der til
den der
virkelig
er indstillet
på at 
lytte.

Nogen gange
er musikken
så ny
at selv ikke
musikerne
kender den
før sidste
tone
klinger 
ud
og
både
musikere
og
publikum
står på
bar bund
og det er
altid
et udmærket
udgangspunkt.