tirsdag den 7. august 2012

Begivenhedskultur

To optrædender den førstkommende weekend:
Lørdag spiller De efterladte - Michael Lund og jeg - til den årlige Store Bogdag på Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgaard ved Viborg. Der er gratis adgang, og især hvis vejret er godt, er det en enestående og stærkt anbefalelsesværdig begivenhed i den smukke barokhave ved Hald Sø. De efterladte spiller kl. 16.
Læs mere om Store Bogdag her >>
Søndag kl. 14 deltager jeg i BY i BY, et projekt som er under udvikling på Bispetorvet i Aarhus. Der er tale om en såkaldt samtale under overskriften "Samtaler om livet - med folk der selv har prøvet det". Min interviewer eller rettere samtalepartner er min gode sangskriverkollega og -ven CS Nielsen, og vi spiller nok også en enkelt sang, og måske får jeg også sneget et digt ind i samtalen. Også dette arrangement er gratis.
Læs mere om BY i BY-arrangementet på facebook her >>

Ingen kommentarer:

Send en kommentar