onsdag den 1. august 2012

Sommergæst

Jeg bor i et motiv.
Det er ikke en metafor.
Det er ikke mit motiv.
Jeg bor her bare
på lånt tid
eller for nu at være
mere præcis og mindre
højstemt en lille uges tid.
Han hvis motiv det var
er død for længst
men selvom han stadig
gik omkring iblandt os
og virkede
ville han nok ikke
have noget imod
min tilstedeværelse.
Måske ville jeg
nogenlunde ubesværet
kunne indgå i motivet
som en ludende
lettere udtværet figur
i færd med at
forsvinde
ud af
billedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar