søndag den 13. januar 2013

En anbefaling


Laugesen på vokaler, Lassen på pedaler

Dagen efter at Burroughs optrådte i Saltlageret (R.I.P.) en gang i forrige århundrede, havde jeg en endnu større oplevelse. Det var på Café Victor, og det var Peter Laugesen, som læste op. Det var første gang jeg hørte ham, og det var en fantastisk og intens oplevelse. Laugesen var og er stadig en af de helt store digtere - og oplæsere. Michael Strunge (R.I.P.) og F.P. Jac (R.I.P.) sad helt oppe foran, mens jeg gemte mig ved et cafébord længere nede og ivrigt skriblede Laugesens sentenser ned på Victors papirdug, som jeg siden tog med hjem. Jeg turde ikke gå op og sige "daw", selvom jeg på det tidspunkt var begyndt min korrespondance med Laugesen. Det har jeg indhentet siden, og jeg har ligeledes oplevet Laugesen live en del gange, både alene eller også med akkompagnerende musikere. Peter har optrådt med MindSpray, med Singvogel, med Christian Vuust, med John Tchicai (R.I.P.) og senest - til 70 års fejringen sidste år på Christiania - med Jakob Bro & Co. Sidste sommer optrådte han på det fine skrivekursus Tag & Skriv på Testrup Højskole akkompagneret af musikeren og komponisten Nils Lassen - og nu får københavnerne muligheden for at opleve netop denne fine konstellation.
Not to be missed!

Lørdag d. 19. januar kl. 21
Caféteatret
Skindergade 3, Kbh. K

Læs mere her >

[Dette indlæg har i en lidt anden vesion været bragt andetsteds]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar