mandag den 18. februar 2013

Findes samtiden egentlig oppe i Thy?

Under ovenstående overskrift anmelder Lasse Horne Kjældgaard i dagens Politiken min nye roman til fire hjerter og skriver bl.a.:
" ... Peter H. Olesen tegner dem [de to hovedpersoner, Jakob og Niels] fint, med kærlighed og ironi og sproglig præcision. Den ene synes ikke mere eller mindre sølle end den anden, men tilsammen tegner de et munterttrist portræt af nå-generationen, der er blevet midaldrende. »Vi var sgu ikke desillusionerede, vi var illusionsløse«, lyder det fra Niels, der følgelig ikke mener at have mistet nogen idealer.
INTERESSANT er ikke mindst alt det, der ikke sker i romanen. Jakobs blik på den lokale befolkning er nemlig præget af fordomme og fantasier, som de selvfølgelig aldrig helt kan leve op til. Der lægges for eksempel op til, at han kunne indlede en affære med Niels' kæreste, Bodil, der jo måtte formodes at synes, at sådan en smart freelancekulturskribent fra Tjøwenhavn i forvasket Einstürzende Neubauten-T-shirt er et uimodståeligt bekendtskab.
Men det sker ikke.
Og netop således arbejder Peter H. Olesen med de billeder af ' Udkantsdanmark', som andre medier udbreder uden eftertanke eller ansvarsfølelse. Nok er litteraturens modvægt hertil spinkel, men så meget desto mere nødvendig."

Opdatering 19:24: hele anmeldelsen kan læses her >

Ingen kommentarer:

Send en kommentar