Jeg kan ikke
lide at rejse ud
for jeg ved
hvordan det ender:
man skal
hjem igen.
Jeg kan lide
at drikke
selvom jeg
ved hvordan det ender:
man bliver
fuld og så bliver man ædru.
Jeg kan lide
rusen selvom det altid ender galt:
man drikker
en genstand for meget
og rusen
erstattes af dumhed, siden hen hovedpine
og til slut bondeangeren.
Så jeg
bliver hjemme og jeg drikker
med måde
indtil jeg ikke længere
drikker med
måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar