Forfatterens sved rager ikke læseren. Var det ikke sådan
nogenlunde hvad Højholt sagde? For nogle er det at skrive en kamp og for visse
af disse kæmpende forfattere er det vigtigt at nævne denne kamp, at dele
anstrengelserne med omverden. Måske er det et udslag af protestantisk arbejdsmoral?
De skal ikke tro, at jeg er kommet let til det, for så har det ingen
værdi-agtigt? Jeg er netop blevet færdig med at skrive min tredje roman. Har
jeg besluttet. Og jeg svedte ikke. Selvfølgelig resterer der et arbejde med at
rette og redigere, tilføje og slette og sikkert også med at diskutere med en
redaktør, men en kamp, det synes jeg nu ikke, det har været eller er. Indrømmet,
jeg skriver jo heller ikke lange, tunge bøger. Jeg er ikke minimalist, jeg
fatter mig bare i korthed. For nu at citere mig selv. Man kunne også kalde det
afstumpet prosa, men det er nu nok at være lidt for kæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar