Man kan mene at der skal være ordnede forhold. Det er jo et
erhverv. At være forfatter (jeg er ved at vænne mig til betegnelsen). Det er et
arbejde. Derfor skal der være en arbejdsplads. Man kan insistere på formerne,
på rutiner. Betone det rituelle i rutinen. Ikke mindst ergonomien. Pas på din ryg, makker! Men jeg kan
skrive hvor som helst. Det er en af fordelene ved at skrive på en bærbar. Jeg
skriver over alt: Siddende i vores seng, i lænestolen, ved spisebordet, ved
det lille bord i køkkenet, men selvfølgelig også ved skrivebordet. Det er ikke
det. Men også alle steder som ikke er hjemme: På refugier, i toge, på
møntvaskeri. Og har jeg blot notesbogen med: På værtshus, ved busstoppesteder, i
stormagasinet. Nå, jeg må gå, Arbejdstilsynet banker på.
Også på scenen?
SvarSletI princippet ja, men det er vist aldrig sket.
SvarSlet