Gennem længere tid har der hængt et skilt i vinduet til indgangsdøren, VIRKER IKKE, og nu i dag da jeg cyklede forbi, kunne jeg se, at de havde fjernet alt interiøret og med nedbrydningshamre og hvad ved jeg var i gang at fjerne fliserne på væggene og gulvet. Det er trist. Jeg nåede aldrig selv at bruge stedet, men hver gang jeg har passeret det gadehjørne de sidste par og tredive år, har jeg tænkt på Dan Turèll og hans nyklassiske linjer fra Manuskrifter om hvad som helst: At være beat er at sidde i et automatvaskeri på Gl. Kongevej og pludseligt høre / Gregory Corsos stemme komme ud af tørretumbleren / At være beat er at løbe hen til en boghandler for at stjæle en blok og en /speedmarker for at kunne skrive denne tilstand”. Flere og flere af Københavns gamle og godt nedslidte møntvaskerier lukker i disse år, og det er en skam. Jeg holder meget af disse steder. Møntvaskeriet i Istedgade lukkede tidligere i år, da ejeren, som åbenbart var tysk krigsflygtningebarn, døde (og her har jeg siddet og skrevet, mens jeg vaskede mit tøj). Men sådan går det. De fleste, selv unge studerende som lige er flyttet til byen fra provinsen, har fået installeret egen vaskemaskine og tørretumbler i lejlighederne. For mig var møntvaskeriet på hjørnet af Gl. Kongevej og Tullinsgade et national cultural landmark, som både havde fortjent fredning og en lille, diskret bronzeplakette på facaden: Her skrev digteren Dan Turèll sit digt ’At være beat’. Nu er han død, men vaskemaskinerne kører videre’. Men sådan skulle det ikke være.
Foto lånt fra: https://www.kbhby.dk/m%C3%B8ntvaskeri.tag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar