"Det starter altid med, at man skriver, ikke med at man sidder og tænker," siger han, og forklarer med sin disputats om Don Juan som eksempel, hvordan erkendelse i skriften kan indfinde sig.

"Jeg skrev længe før grundideen dukkede op. Så godt det lod sig gøre. I tilbageblik kunne jeg så se, at noget af det, jeg havde skrevet var ørkesløst, andet indeholdt gode ideer, og sine steder kunne jeg løfte hele blokke direkte over i afhandlingen. For der kommer et punkt, hvor jernfilspånerne lægger sig til rette efter magneten og finder deres mønster. Så er der fri bane."

"Det gælder i øvrigt ikke kun, når man selv skriver. Heller ikke som kritiker, som analysator, er man kun styret af fornuft. Hvis ikke intuitionen er med, den umiddelbare oplevelse af sammenhænge, duer det ikke. Lønnen for al møjen er, når alt begynder at blive meningsfuldt, selv den mindste detalje."

"Selvfølgelig er der tale om en selektion. Men udgangspunktet er ikke, at 'nu vil jeg skrive det og det med udeladelse af følgende punkter'. Drivkraften er spørgsmålet om, hvad der leder og driver én, og så prøve at skrive det frem med gefühl, lyst og hengivelse."

Niels Barfoed
i interview med Karen Syberg i Information 29/12 - 2007