tirsdag den 29. januar 2008

Sankt Peders Stræde

Uden egentlig nogensinde at føle, at jeg var en del af dét slæng, kom jeg meget her i kvarteret for omkring tyve år siden, mest deroppe, hvor gaden møder Larsbjørnsstræde og Teglgårdsstræde. Jeg hang dengang ud der, og arbejdede indimellem for Martha, i kælderen i den legendariske undergrundspladebutik Gry, som hun og billedkunstneren og musikeren Freddy Frank (R.I.P.) havde startede sammen i 70´erne. Gry er for længst lukket, men tegneseriebutikken Fantask ligger her stadig og ligeledes kaffebaren og frisøren Salonen, Janus-butikken og Sögrenis cykelforretning. Stedet jeg befinder mig, ligger dog lidt længere oppe mod Jarmers Plads. Det er en ny bar, åbnet i slutningen af november, og det er første gang, jeg er her. Jeg skal lige gennemgå ansøgningerne en sidste gang, inden jeg lukker kuverterne, og går over og afleverer dem. Der er en udpræget Kreuzberger-stimmung over det rå lokale med en bevidst afslappet og slacket atmosfære. Laminatbordene og stolene stod i mit barndoms køkken i tresserne, der er bordfodbold, sort-hvide tegneserieagtige kusntværker klæbet op på væggen, et podie med en DJ-pult, to grammofoner og en mixer, og et par yngre mænd, der hænger ud foran hver deres computer. Her er selvsagt trådløst internet. Og det er gratis. Jeg køber en ret billig økopilsner og får sågar på forespørgsel et decideret Thy Bryghus-ølglas til samme. Bedst kan jeg lide indskriften på vinduet ud mod gaden: "Spis din madpakke her!" Her er indimellem arrangementer om aftenen, DJs og koncerter. På mandag er der releaseparty for Mads Mouritz & The Bleeding Hearts´ nye plade f.eks.


Din Nye Ven
Pisserenden
Mads Mouritz

3 kommentarer:

  1. Det er et fint sted, det sted der, Din Nye Ven. Har været til koncert med både No and the Maybes og Twins Twins! Der er selvsagt også plads til en madpakke der, måske.

    SvarSlet
  2. guuuuud, jeg købte mange plader i Gry, som jeg må jo kende dig af udseende, var du den lidt langhårede fyr, der var der når ham den enarmede fra SortSol ikke var der? jeg købte Siouxsie´s EP The Thorn af dig, lige dér i skodfirserne.

    SvarSlet
  3. Nej, den langhårede må være den unge Ronnie Rocket, som også tit havde baseball cap på - og overskæg. Jeg kom der fra 83, hvor jeg flyttede til Kbh., men arbejdede der først, da jeg blev ven med Martha i 1987 - og arbejdede on and off til ca. 89.

    SvarSlet