fredag den 11. januar 2008

Nosser eller ej

Kunstkritiker Mette Sandbye bruger i en udmærket udstillingsanmeldelse i dagens udgave af Weekendavisen følgende vending: "Fremover må de gerne tage lidt hårdere fat om nosserne – og vride til." Som mand synes jeg, det er et præcist, smertefuldt og derfor meget velvalgt billede. Og ikke mindst er det befriende, at man kan bruge sådan et krast og letforståeligt billedsprog i den ærværdige avis, som vel - om ikke andet så i egen selvforståelse - er de højreintellektuelles flagskib i mediedanmark. Jeg kan - som mand, men også sproginteresseret - dog ikke lade at spekulere over, hvad der ville være sket, hvis en mandlig skribent, f.eks. Berlingske kunstanmelder Torben Weirup, havde brugt f.eks. følgende formulering i Tanten: "Fremover må de gerne stramme kussen - og klemme til".

1 kommentar:

  1. Du har fuldstændig ret - næsten. Det ækvivalente billede ville være noget med en smertefuld penetration. Det er interessant, at så få løfter bare et øjenbryn i mødet med en i grunden så ekstrem metafor.

    SvarSlet