søndag den 28. december 2008

[Jeg er her kun midlertidigt]


I anledning af årsskiftet udsender jeg et lille privattryk med titlen [Jeg er her kun midlertidigt].
I korte digte, enkeltstående sentenser og små kortprosastykker kredses om naturen, billedkunsten og sproget. Og alt ind i mellem.
Bogen kan siges at fuldende en trilogi, som begyndte med debuten Jeg vil være hvor jeg ikke er (adressens forlag, 2004) efterfulgt af Apropos alt (adressens forlag, 2006). Manuskriptet er blevet til i Saxogade, Sorø samt ikke mindst på DJBFAs refugie Salenegården ved Gudhjem og på Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgaard i perioden 2006 - 2007. Flere af bogens digte og tekster har tidligere været offentliggjort i tidsskrifter samt på mine blogs.
[Jeg er her kun midlertidigt], der er på 48 sider og sælges til kr. 90, præsenteres ved en oplæsning i Møllegades Boghandel lørdag d. 10. januar kl. 14, hvor jeg også vil læse op af min debutroman Korrekturlæseren (Gyldendal), som udkom i foråret 2008.
Bogen vil på udgivelsesdagen kunne købes til en reduceret pris i Møllegades Boghandel.
Vel mødt!

[Omslagsradering af Svend-Allan Sørensen]

4 kommentarer:

  1. Det lyder ganske spændende. Og da jeg desværre ikke kan være tilstede i bemeldte boghandel på den bemeldte dato, vil jeg straks haste med følgende spørgsmål: Er der andre muligheder, hvorpå bogen kan erhverves?

    Mvh. Søren Nielsen

    SvarSlet
  2. Vil os jyder kunne erhverve den på andenvis?

    SvarSlet
  3. Man vil kunne købe bogen via pladeselskabet Melodika.
    Send en mail med jeres bestilling til nybog@melodika.dk med angivelse af navn og adresse. Bogen koster 90 kr. incl. porto og forsendelse.

    SvarSlet
  4. Vi ses sgu i Møllegade. Super!

    Kh
    Rasmus

    SvarSlet