Sidst i 80'erne indspillede Green (sådan stavede vi stadig bandets navn dengang) et demobånd i et studie på Gl. Kongevej. Jens Unmack, som stadig spillede med os dengang og vistnok stadig på bas, havde foreslået Hilmer Hassig som producer, og sådan blev det. Så om dagen sad perfektionisten Hilmer og forsøgte at få os til at synge rent og spille ordentligt, mens han om natten i et andet studie i samme baghus arbejdede på det, der skulle blive til Lars Hugs "Kopy"-plade. Heller ikke dengang var vi verdens bedste og mest præcise musikere, vi spillede med andre ord ikke særligt tight. Især var der én sang, som især vores daværende stakkels trommeslager kæmpede meget og ofte forgæves med. Da vi havde indspillet take nr. 33, sagde Hilmer mildt sardonisk men også opmuntrende, at vi skulle tage ét take til, for: "... det kan højest gå af helvede til". Dén sætning har jeg ofte brugt sidenhen.
Stakkels trommeslager... A pro pos Hilmer er du velkommen til at lege med på en top 3 på min blog.
SvarSletKH. Jens