Et af mit livs hidtil største musikoplevelser er Sonic Youths koncert på Roskilde Festivalen i 1987. Jeg var på det tidspunkt ret pjattet med lp'erne Evol og især Sister., som jeg lyttede til hver dag, mens jeg med stolthed bar min fantastiske Sister-T-shirt. Og konferencieren Johnny Conny Thomas' præsentation af bandet den sene eftermiddag - aften? - på festivalen viste sig at være passende: "The Last Rock & Roll Band in The World!!!!". Sådan spillede de i hvert fald ved den lejlighed. De blæste mig og resten af publikum fuldstændig væk og overskyggede endda den fine, poetiske og opløftende oplevelse jeg tidligere på dagen havde haft med min yndllingsband, The Go-Betweens.
Nå, jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke rigtig har fulgt bandet de seneste tyve år, og det er vel mest et tab for mig, men nu spiller de altså en allerede og sikkert forlængst udsolgt koncert på Kulturbolaget i Malmø. Vi andre må så nøjes med tage til Malmö Konsthall og se udstillingen.
Sonics nye album med titlen "The Eternal" udkommer på cd og vinyl her i Europa d. 8. juni , men forinden er der mulighed for at opleve et ret vitalt nummer fra albummet på denne aktuelle optagelse fra Jools Hollands live tvshow på BBC:
- for særligt indviede og nørdede sonicologer må jeg anbefale siden om bandets gearografi.Det findes her:
SvarSlethttp://sonicyouth.com/history/gear-set.html
- men I har jo nok allerede været der og tjekket gearet og grejet ud!
Jeg husker stadig den imponerende og smukke opstilling af deres dekorerede guitarer på scenen, før koncerten på BarBue i Huset, vistnok i foråret 1987.
Uden tvivl det mest inspirerende band nogensinde! Sonic Death er en af de beste plader i samlingen, men EVOL og Sister er også rigtigt gode udgangspunkter. Jeg så dem på Roskilde i (tror jeg) 1992, men da var jeg (tror jeg) på svampe. Dét var til gengæld mit tab.
SvarSletMærkeligt, jeg kan ikke umiddelbart se nogen forbindelse mellem J.C.Thomas og SY. Nå men alle der ville være noget ved musikken dengang, flirtede jo med punken og nowaven (og Sortsol og den Fede satte dagsordenen for hvad der var commeilfaut).
SvarSletThomas er iøvrigt en meget interessant personlighed. Man kan læse et interview med ham i det nummer af Schäfer som har titlen "Det gode og det onde".
Johnny Conny Thomas - som vi altid bare kaldte Fætter Thomas - var vel hyret som konferencier, og så præsenteede han vel de bands, han skulle præsentere.
SvarSletOg no wave og punk var der altså ikke meget af, så sent som i 1987, og Sort Sol satte måske nok en dagsorden i mange år, men Den Fede alias Fatman, har jeg kendt siden han var en tynd, høflig fynsk dreng ved navn Morten.
Men jo, den til enhver tid "siddende" undergrund har da sine fyrster og konventioner og comme-il-faut'er. Det ændrer dog ikke på min koncertoplevelse den aften.
Så sent som i '87:-)
SvarSletDet var ikke for at pille ved koncertoplevelsen. Men jeg har tit tænkt på hvad det er der gør, at nogle talenter bliver bigshots, mens andre måske lige så talentfulde på deres egen excentriske måde, aldrig rigtigt får hul igennem og må tage til takke med en plads på sidelinien.
Kan man bruge Darwins teori om naturlig udvælgelse som forklaring på fænomenet?
Nå, jeg kan se at Fatman har forbarmet sig over J.C.T.Thomas og tildelt ham titlen runner/dansktopsanger i sit kosmiske bankosjov.
SvarSletDet stemmer meget godt overens med en af mine
store koncertoplevelser:
The Four Danes i Barbue i sin (sene) tid.
Det var en uforglemmelig oplevelse at se Thomas lysende af vanvid vride sig på gulvet, idet han fortolkede kyske giro413sange. Fatman spillede vistnok bas.
Så Sonic Youth lige inden SUGAR (bob Mould) og efterfølgende Neil Young på Roskilde i 1993.....godt år...gode koncerter
SvarSletJa, Niels Ung det år, det var virkelig en superpositiv oplevelse, folk stod med hensynsfuld afstand til hinanden og man kunne uden problemer vandre hele vejen op til forreste række og se hullerne i Niels' blafrende skovmandsskjorte:-)
SvarSlet