fredag den 21. august 2009

Sange foran Storketårnet


Hvorfor står jeg - sammen med makker Michael - lørdag formiddag foran et såkaldt ældrecenter i en mindre sjællandsk kommune og synger mine sange? Bl.a. fordi jeg er blevet hyret til det, men især fordi det er den gode billedkunstner og min gamle ven Martin Richard Olsen, som har ønsket det.
Martin har jeg kendt siden mine tidlige år i billedkunsten, bl.a. i udstillingsstedet World's End på Vesterbro i København og siden hen, da jeg forsøgte at gøre gallerist til mit bijob, i Hollerups Kunsthandel i begyndelsen af 90'erne på Nørrebro.
M. R. Olsen er billedhugger, men også maler, grafiker og klokkestøber. Hans værker kan ses mange steder, bl.a. på mine vægge og rundt omkring i vindueskarme og reoler i mit lille hjem. Siden 2006 har han arbejdet på sin skulptur Storketårnet, som nu er klar til officiel indvielse.
Det sker nærmere bestemt foran Ældrecentret Ammershøj, Ammershøjparken 51 i Kirke Hyllinge lørdag d. 22/8 fra kl. 10.45. Der vil blive holdt taler af bl.a. formanden for Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum, billedkunstneren Kirstin Bergendal og af kunstneren selv.

Læs mere om Martin her>>
Læs mere om tårnet her >> og der <<

Mød op!

2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt lide tanken om at skabe leverum for fugle, flagermus og fødeemner for fugle og flagermus (insekter) integreret i et kunstværk der samtidig skaber glæde.
    Men hvad symboliserer en storkerede i dag? "gode gamle dage"? Anakronisme? Mig bekendt har vi slidt den ægte storkebestand op ved at forgifte deres fødeemner. Symbol for en svunden tid - eller håbet om at den svundne tid kan genskabes måske?
    Misforstå mig ikke - jeg kan godt li' storken... men vi har selv sparket den ud.

    SvarSlet
  2. Til Lars,
    jeg håber ikke storkereden er en anakronisme, men et forsøg på at tage hensyn til naturen.
    et forsøg på en slags politisk kommentar til den måde vi bare tromler og ødelægger alt omkring os.
    Storken er en levende mytologisk fugl,vi ved alle den ikke har de små børn med, men det er da et smukt billede og en smuk fugl.
    Den bor lige syd for grænsen, udvist på ubestemt tid.
    Fuglene skaber glæde, glæde har ingen alder,
    Den står på et plejehjem, hvor der tilbringes MANGE timer med at studere fuglebrædter.
    Mens man venter på travle børn og døden der altid kommer, til os ALLE.
    Jeg er vist desværre altfor nostalgisk i mit arbejde, men i jagten på rigdom og "fremskridt", er vi tilbøjelige til at glemme at vi bare er her på lånt tid.
    Jeg forsøger at lægger mig i kølvandet på dem, der prøver at ændre verden, til et sted hvor vi ikke misbruger jorden og hinanden, men får det bedste ud af det der nu engang er, og høste af de erfaringer, livsvisdom og kunst, der er nedfældet gennem mange tusind år.

    Og tak til Peter og Co, der opfyldte en drøm ved at komme og spille sine sange, som har inspireret mig under arbejdet sammen med Aboriginal musik og Buddha Bar. Og folk var ellevilde med det!
    (Ellevilde....)

    mvh
    mrolsen

    SvarSlet