Siden jeg begyndte at skrive og synge tekster på dansk, har jeg ikke spillet på Roskilde Festivalen. Jeg debuterede på festivalen en fredag eftermiddag 1987 med bandet Green. Jeg optrådte i min morfars pyjamasjakke. Vi smed vores 12"-single ud til publikum. Det var sjovt. 1987 var året med Sonic Youth, The Go-Betweens og en meget ung amerikansk trio, der hed Flaming Lips, som havde måttet anskaffe sig pas, det var første gang, de spillede udenfor USA. Siden fik vi råd til en ekstra vokal og som Greene spillede vi på festivalen i 1993 og 1996. Jeg er ikke selv så vild med at være gæst på udendørsfestivaler - det er en længere historie/fobi - men som optrædende er det dejligt at spille på netop Roskilde. Man bliver behandlet godt, spiller for et nysgerrigt publikum, som er kommet for at lytte til musik og så får man nogle musikalske oplevelser, man ellers ikke ville have haft. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det har noget med sproget at gøre, det med at Roskilde ikke længere ser min vej, måske er det min alder, min mangel på kant og situationsfornemmelse. Nu jeg kommer i tanker om det, spillede jeg allerede på festivalen i 1985, som gæstemusiker for popdadaisterne Tristan T. Jeg sang kor, spillede lidt plasticorgel og - gudhjælpeme' - trompet, f.eks. på deres signatursang "Hallo, hallo - er der nogen hjemme?". Er der, Roskilde? Vi ses - måske - i 2011?
Håber tiderne bliver mere dansksproget musik på Roskilde - og som en del af det, at I osse gæster!
SvarSlet