søndag den 24. april 2011

Dagens tekst

April april

Bedstefar, tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille hårde knude

Fruen i det nye silkeskørt
læner sig og knitrer mod min mave
plukker anemoner af min mund,
planter dem i sine minders have

Underfulde børn med røde hår
løber dristigt ud af byens senge
Degnen går bag stærke brilleglas
i den fjerneste af alle enge

Trold i bakke er jeg ikke nu
skærer vinterskægget af min hage
Fugleunger flyver op deraf
takker mig fra landets sommertage

Tekst: Frank Jæger
Musik: Tony Vejslev

- fra "19 jægerviser" (1953)

1 kommentar: