torsdag den 20. oktober 2011

Tillykke med det halve århundrede, Bo hr. Hansen!

"MASSIV" "NAIV" PER SPÆK TIV"

Notér:
Alle avantgarder taler om pikke
Her er endnu én
Gør den så lang som mulig
Månen folder sig ind og ud
som et spøgelse

"Han forstår sgu at bruge
knoppen
Han har aldrig lært at stave
Han er lykkelig som saven
der sætter tænderne i alle bær"

Giv magten til æggene
og de store fugle
Mennesket vil kravle
ned fra disse klipper

avantgarde:
begæret er en enig ungdom
begæret er en sober knægt
vær aldrig alene i skuffen
med en uren skjorte

OHØJ
Overalt i armhulen
Jeg er gud
kamelen med de kranse

dette er lykkens vej
ikke på papiret
men i virkeligheden, min ven
frelse dig ikke alene
i ord

Når det er nødvendigt
taler han
Han er den stille
men han er ikke stum

Jeg øver mig i dagevis
på at spille korrekt
Jeg kigger i mit bæger
Jeg ser, at øllet flyder
dovent

"SKRUB DIT GULV O SKYL DIN SKJORTE"


- Bo hr. Hansen ´83
trykt i tidsskriftet Sidste Skrig nr. 6, 1984.
Redaktører: Henrik Bruun & Peter H. Olesen

1 kommentar:

  1. Tak, Peter! Og jeg er glad for, at du har fundet den tekst frem.

    SvarSlet