Anekdote om Duchamp fortalt af Niels Frank

"Og hvor stiller det så den forfatter, for hvem den åndelige vejleder, folkeopdrageren og sjælesørgeren ikke er et ideal, men som alligevel gerne vil diskutere med, også uden for bogomslaget? Jeg kan bedst svare på spørgsmålet ved at fortælle en anekdote om Marcel Duchamp. På et tidspunkt, jeg tror i sluttresserne, tager han med Jasper Johns op til Buffalo, hvor Johns skal lave scenografien til en danseforestilling, i øvrigt med Merce Cunningham. Duchamp insisterer på, at alle skal ud og se det nærliggende Niagara Falls, og han planlægger en rute ned til mindste detalje. Men da de skal af sted, nægter Duchamp selv at tage med og siger: "Men jeg er ikke det mindste interesseret i Niagara Falls". Her har vi forfatteren som kortlægger og planlægger, men ikke som guide. Forfatteren, der har masser af veje at gå, men intet mål. Forfatteren, der undersøger og overvejer, men aldrig når frem til en overbevisning. Forfatteren, der ikke forsøger at finde hjem, men vil fortabe sig i muligheder. Forfatteren, for hvem livet ikke er andet end energi og bevægelse. Forfatteren, der ikke leder efter hvilesteder eller endestationer, men boltrer sig i vildspor og ukendte terræner. Forfatteren som tvivlmager. Uromager. Ham, der kaster hele sit kaos ind i sagen. Fredsforstyrreren. The intruder in the dust. Megafonen, som forvildelsen råber igennem"

Læs hele Niels Franks glimrende blogindlæg på Promenaden >>