mandag den 7. oktober 2013

melodika pop-up shop
18.-20. okt. i Byens Bogcafé
Istedgade 102, Vesterbro

Det lille, uafhængige og stærkt selektive pladeselskab Melodika omdanner i tre dage i efterårsferien Byens Bogcafé i Istedgade til midlertidigt hovedkvarter og butik, altså en såkaldt pop-up shop.
Her vil Melodika præsentere og sælge selskabets produkter, ligesom der vil blive mulighed for at møde selskabets kunstnere ved små in-store-koncerter, pladesigneringer og dj-sessions.

Fredag d. 18/10:
Kl. 17.30: De efterladte spiller sange fra deres aktuelle, højt roste lp/cd, ”Alvorsord og etagevask”, som efterfølgende sælges og signeres.
Kl. 18-20: Klaus Mandal Hansen fra Ræv Hund Bjørn er DJ.

Lørdag d. 19/10:
Kl. 15: Bo hr. Hansen & Nils Lassen optræder og sælger og signerer efterfølgende deres to cd’er, ”Hvem er jeg?” og ”Idiot”.
Kl. 16: Mads Mouritz spiller akustiske versioner af sangene fra Mads Mouritz & Hælerne-ep’en (2012).

Søndag d. 20/10:
kl. 15: North Ship spiller sange fra deres aktuelle album ”Murder River” ved en lille in store koncert.
kl. 15.45: Peter H. Olesen fra De efterladte læser digte fra "Jeg er blevet lokal" (Byens Forlag, 2012).

Selskabets kunstnere vil være til stede alle dage. Melodikas cd'er og lp'er sælges til yderst fornuftige priser.
Byens Bogcafé sælger øl, vand, kaffe, te, kage og meget andet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar