Hvor mange vellykkede spillefilm om rockmusikken findes egentlig? Film som på en solidarisk, indsigtsfuld og dog kunstnerisk skarp måde lykkes med at skildre det unikke, som - trods alt - findes et eller andet sted i den brogede underholdningsverden, vi for nemheds skyld kalder rock & roll?
Netop danmarksaktuelle "Control" er iflg. anmelderne, og folk, jeg har talt med, utrolig vellykket og "I´m Not There" som er en sær, abstrakt og vistnok også vellykket filmfortælling om Dylans liv, spillet af seks forskellige personer (og som jeg heller ikke har set), kunne være et andet eksempel, men ellers? Måske "24 Hour People" om Factory Records-miljøet i Manchester (Endnu en film på listen over film jeg burde have set), måske "Jailhouse Rock"?
Kom med et bud, folkens!
Foto: Cate Blanchett som Bob Dylan fra "I´m Not There"
Johnny Cash filmen er sgu ok hyggelig.
SvarSletDe Skrigende Halse?
SvarSlet@ anonym 1: Den er vist også god, men den har jeg heller ikke set...
SvarSlet@ anonym 2: De Skrigende Halse skal selvfølgelig nævnes, også selvom den strengt taget er en tv-film og ikke en spillefilm. Bo hr. Hansen, filmens forfatter, og undertegnede ses i ca. 3 sekunder, som to af mange statister i scenen med cover-receptionen.
Såkaldte musikfilm ender som regel med at være en lidt antrengende forsamling af skuespillere med corny nylonparykker ("sådan ser en rocksanger vel ud???!") og utroværdige greb på guitarerne i alle playbackscenerne ("hey, der var da ikke nogen, der fortalte mig, at jeg også skulle skifte akkorder undervejs ...")
SvarSletEt par befriende undtagelser i uprioriteret rækkefølge:
"Almost Famous": Cameron Crowe's film om Crowe's egen tid som 15-årig journalistspire på Rolling Stone med ubegrænset adgang til superstjerner, groupies og Lester Bangs.
"The Commitments": Glem alt om Andrew Strongs mange, senere optrædender på Langelands Festivalen, Skanderborg Festivalen, Jelling Festivalen, festivaller hvorsomhelst. Dette ER stadig en fin film.
"This Is Spinal Tap": Eksploderende trommeslagere, herbes-sår og bassister, spærret inde i gigantiske sommerfuglepupper? Så bliver det vel ikke mere rock'n'roll?
"Still Crazy": Om det gamle, symfoniske rockband, der ikke kan lade den sovende hund ligge, men prøver at gendanne sig på en ren tåkrummer-turné. Engelsk og i familie med Spinal Tap dog uden alle one-linerne.
"Slade In Flame": Rockfilmenes "Citizen Kane", siger nogen. Well, måske ikke helt, men dog en mørk og overraskende lidt leflende film for et band af Slade's størrelse og kommercielle omdømme.
"All You Need Is Cash": Mockumentary om bandet The Rutles, der gav os hits som "A Hard Day's Rut" og "Let It Rut". Løftet af pokerfjæs-cameos fra blandt andet Mick Jagger og George Harrison
@anonym 3: Jeg havde rent glemt alle de sjove mockumentaries, som vel startede med Rutles-filmen.
SvarSlet"Almost Famous" er en fin og rørende film.
"Slade In Flame" fik jeg aldrig set. Ikke fordi jeg var Sweet-fan, jeg var mest til Geordie.
Nu, hvor de deciderede koncertfilm ikke indgår i kategorien, så husker jeg 'Coal Miners Daughter' om Loretta Lynn, som en udmærket musikfilm. Det samme gør sig gældende om Clint Eastwoods film om Charlie Parker.
SvarSletPersonligt var jeg ved at falde i søvn til "I´m Not There" og mine ben var helt ustyrlige efter bevægelse. Men så igen (som Morten Olsen ville have sagt); jeg gik blot i biografen for at komme hjemmefra og "I´m Not There" var ikke nødvendigvis et førstevalg...
SvarSletSome Kind of Monster med Metallica er uhyrligt morsom, synes jeg. Lidt alá Spinal Tap, den er bare seriøs, men stadig tilgrin.
SvarSlet